Andre artikler, ikke oversat endnu, findes på engelsk

 

Jyllandsslaget
7 britiske sømænd blev reddet mens 21 blev begravet i Danmark

klik på teksten for at læse artiklen:
På en stille varm sommereftermiddag, d. 31. maj 1916, kunne danskere, der boede i fiskerlejerne på den jyske vestkyst, høre et fjernt rumlende tordenvejr langt ude mod sydvest.
Som eftermiddagen skred frem, blev den rumlende torden stærkere og voldsommere, og folk blev klar over, at det ikke stammede fra et almindeligt tordenvejr.
De gættede på, hvad der sandsynligvis var ved at ske i det fjerne; at de britiske og tyske flåder endelig havde mødt hinanden i kamp.

Tragedien om U-båden E 13 - for de levende og de døde

Submarine E13 under attack

Klik på teksten for at læse artiklen:
Fredag den 20. august 1915 kunne danskere over hele landet læse i deres aviser om den britiske ubåd E13.
Dagen før var den, grundstødt på Saltholm lige udenfor Dragør, blevet beskudt af en tysk torpedobåd og 15
af besætningsmedlemmerne var nu døde.
...

The Copenhagen Bureau

The staff from the Breadbureau

Klik på teksten for at læse artiklen:
 Det var i efteråret 1916 at en underafdeling af ”British Red Cross Society and the Order of St. John of Jerusalem in England” åbnede i København.
Opgaven var meget specifik, at sende hvidt brød til de britiske krigsfanger i Tyskland. Afdelingen blev omtalt som the Copenhagen Bureau....  

In loving memory

Klik på teksten for at læse artiklen:
På et flot mindesmærke i Vestre kirkegård er skrevet navnene på 19 britiske soldater, alle døde omkring
årsskiftet 1918-1919. Iblandt er en canadier, en inder og en australier fra Tasmanien....

De britiske krigsfangers oplevelser af
lejren på Gårdeby Mark i Bajstrup ved Tinglev 1915

 


Klik på teksten for at læse artiklen:
I april 1915 kunne naboer og venner læse i Sheffield Daily Telegraph om en lokal mands barske sultedød i en tysk krigsfangelejr.
Var manglen på mad i Tyskland virkelig så stor? Eller var endnu et af tyskernes djævelske trusler ført ud i livet, at de ville sulte britiske krigsfanger?

En flygtet krigsfange

Klik på teksten for at læse artiklen:
Sådan var overskriften til en kort notits i Næstved Tidende lørdag aften den 11. september 1915. Tidligere
på dagen havde mandskabet på dampfærgen ”Alexandrine”, midtvejs mellem Warnemünde og Gedser
observeret en lille båd med en mand ombord.

 

En dansk sygeplejerskes ”eventyr” i Serbien i 1915

Klik på teksten for at læse artiklen:
At tage til serbiske Front som sygeplejerske under de nuværende forhold er ingen sinekure(loppetjans).
Men jeg er alligevel glad for, at jeg kom derned. Jeg har set et lille folk i en sidste heltemodig kamp, og intet syner større og skønnere

 

Næstved brødrene Kristian og Oluf Andersen

Klik på teksten for at læse artiklen:
Danmarks udvandrede sønner som havde kastet glans over deres fædreland

Toget der standsede i Næstved (for 6.-7. klasser)

Klik på teksten for at læse artiklen:

Børnene som var mødt op havde forestillet sig at briterne var kommet syngende ”It’s a long way to
Tipperary” og nu hviskede de ønsket. Soldaterne begyndte at synge medens toget sætte sig i bevægelse, og
Næstvedborgerne svang endnu en gang med hattene og råbte hurra.

 

På standby:
Dem der slap væk

 
Fra Øster Terp til Ribe
Taylor, Painting, Jaggers and Meredith.
Ribe 19. nov. 1915.

”Are just about beat. All our feet are frozen more or less – we are lying in some bushes trying to restore the circulation.
My God are we going to manage it. Tonight should decide.
If we don’t we would like our people in England to know that we were trying to get back to dear old Blighty.
Please take care of my dear wife and little girl.
England must win.”

 

 På standby:
Danske Krigsgudmødre

 

Mon der ikke skulde findes nogle af ”Vores Damer”s læserinder, der vil hjælpe mig med at korrespondere med sårede,
fangne og internerede soldater fra så at sige alle lande, der er inddragne i Verdenskrigen?
Det består egentlig kun at sende små prospektkort, billeder eller hilsner fra Danmark (de går portofrit) til disse soldater, for hvem selv den mindste hilsen er en stor opmuntring og glæde.
”Disse breve gør dette triste liv mindre trist for os” skriver en belgier til mig. Men sender jeg brev til en, får jeg svar fra 10.
Nu har jeg ikke flere bekendte at ty til -! Mon ikke ”Vor Damer” vil hjælpe mig.
Alle adresser fås hos mig ved skriftlig eller telefonisk henvendelse.

Ea Dinesen, Rungstedlund