Andre artikler, ikke oversat endnu, findes på engelsk

Under forberedelse:
Hjælp ydet fra danske krigsgudmødre til britiske krigsfanger

Sir Ralph Paget forklarede at pakkerne var betalt ”by philanthropic and pro-Ally Danes, and it is difficult to see
how it would be possible to stop the dispatch even if it were desired to do so.” Han fortsatte “The Danish Red Cross and the Danes generally
have been most generous to our prisoners, and it would seem somewhat ungracious if His Majesty’s Government now prohibited the dispatch of the parcels.”
Tilbage i the Prisoner of War Department” i England mente de dog noget andet. Hvis de ”charitable Danes” ønskede at hjælpe britiske krigsfanger,
kunne de yde et bidrag til dansk røde kors til deres udgifter til forsendelse af pakkerne med brød og ”first capture” pakker sendt fra the Copenhagen Bureau i København.

Ea Dinesen en krigsgudmor
En bemærkelsesværdig en af slagsen

klik på teksten for at læse artiklen:

Mon der ikke skulde findes nogle af ”Vores Damer”s læserinder, der vil hjælpe mig med at korrespondere med sårede, fangne og internerede soldater
fra så at sige alle lande, der er inddragne i Verdenskrigen?  Det består egentlig kun at sende små prospektkort, billeder eller hilsner fra Danmark
(de går portofrit) til disse soldater, for hvem selv den mindste hilsen er en stor opmuntring og glæde. ”Disse breve gør dette triste liv mindre trist for os”
skriver en belgier til mig. Men sender jeg brev til en, får jeg svar fra 10.Nu har jeg ikke flere bekendte at ty til -! Mon ikke ”Vor Damer” vil hjælpe mig.
Alle adresser fås hos mig ved skriftlig eller telefonisk henvendelse.
Ea Dinesen, Rungstedlund

Indsamlingen til de nødlidende Belgiere

klik på teksten for at læse artiklen:

Danskerne følte med belgierne. I efteråret 1914 kunne de med forfærdelse læse i dagbladene om hvordan stakkels Belgien var blevet invaderet af tyskerne.
Det kunne jo lige så godt have været Danmarks skæbne! I samarbejde med den belgiske gesandt i Danmark iværksatte Berlingske Tidende en indsamling til
fordel for de ulykkelige og nødlidende belgiere.

Jyllandsslaget
7 britiske sømænd blev reddet mens 21 blev begravet i Danmark

klik på teksten for at læse artiklen:
På en stille varm sommereftermiddag, d. 31. maj 1916, kunne danskere, der boede i fiskerlejerne på den jyske vestkyst, høre et fjernt rumlende tordenvejr langt ude mod sydvest.
Som eftermiddagen skred frem, blev den rumlende torden stærkere og voldsommere, og folk blev klar over, at det ikke stammede fra et almindeligt tordenvejr.
De gættede på, hvad der sandsynligvis var ved at ske i det fjerne; at de britiske og tyske flåder endelig havde mødt hinanden i kamp.

Tragedien om U-båden E 13 - for de levende og de døde

Klik på teksten for at læse artiklen:
Fredag den 20. august 1915 kunne danskere over hele landet læse i deres aviser om den britiske ubåd E13.
Dagen før var den, grundstødt på Saltholm lige udenfor Dragør, blevet beskudt af en tysk torpedobåd og 15
af besætningsmedlemmerne var nu døde....

The Copenhagen Bureau

Klik på teksten for at læse artiklen:
 Det var i efteråret 1916 at en underafdeling af ”British Red Cross Society and the Order of St. John of Jerusalem in England” åbnede i København.
Opgaven var meget specifik, at sende hvidt brød til de britiske krigsfanger i Tyskland. Afdelingen blev omtalt som the Copenhagen Bureau....  

In loving memory

Klik på teksten for at læse artiklen:
På et flot mindesmærke i Vestre kirkegård er skrevet navnene på 19 britiske soldater, alle døde omkring
årsskiftet 1918-1919. Iblandt er en canadier, en inder og en australier fra Tasmanien....

De britiske krigsfangers oplevelser af
lejren på Gårdeby Mark i Bajstrup ved Tinglev 1915
 

Klik på teksten for at læse artiklen:
I april 1915 kunne naboer og venner læse i Sheffield Daily Telegraph om en lokal mands barske sultedød i en tysk krigsfangelejr.
Var manglen på mad i Tyskland virkelig så stor? Eller var endnu et af tyskernes djævelske trusler ført ud i livet, at de ville sulte britiske krigsfanger?

En flygtet krigsfange

Klik på teksten for at læse artiklen:
Sådan var overskriften til en kort notits i Næstved Tidende lørdag aften den 11. september 1915. Tidligere
på dagen havde mandskabet på dampfærgen ”Alexandrine”, midtvejs mellem Warnemünde og Gedser
observeret en lille båd med en mand ombord.

En dansk sygeplejerskes ”eventyr” i Serbien i 1915

Klik på teksten for at læse artiklen:
At tage til serbiske Front som sygeplejerske under de nuværende forhold er ingen sinekure(loppetjans).
Men jeg er alligevel glad for, at jeg kom derned. Jeg har set et lille folk i en sidste heltemodig kamp, og intet syner større og skønnere

Næstved brødrene Kristian og Oluf Andersen

Klik på teksten for at læse artiklen:
Danmarks udvandrede sønner som havde kastet glans over deres fædreland

Toget der standsede i Næstved (for 6.-7. klasser)

Klik på teksten for at læse artiklen:

Børnene som var mødt op havde forestillet sig at briterne var kommet syngende ”It’s a long way to
Tipperary” og nu hviskede de ønsket. Soldaterne begyndte at synge medens toget sætte sig i bevægelse, og
Næstvedborgerne svang endnu en gang med hattene og råbte hurra.
 

På standby:
Dem der slap væk

 
Fra Øster Terp til Ribe
Taylor, Painting, Jaggers and Meredith.
Ribe 19. nov. 1915.

”Are just about beat. All our feet are frozen more or less – we are lying in some bushes trying to restore the circulation.
My God are we going to manage it. Tonight should decide.
If we don’t we would like our people in England to know that we were trying to get back to dear old Blighty.
Please take care of my dear wife and little girl. England must win.”